Gammel dansk slang

Slang er altid til stede i det danske sprog, men det er konstant under udvikling og kommer ofte fra unge mennesker eller de kommende generationer. Der mange slangord der er opstået gennem tiden og som vare ved i alt fra et par år til et par årtier.

Gammel dansk slang havde det med at blive over længere perioder da slang var knapt så udbredt i 50’erne, 60’erne og 70’erne, men det stigende fokus på frihed og ytringsfrihed far ungdomsoprøret og frem til nu har dog medført mere frihed til sproget og dermed også nye slangord.

I dag ser vi derfor ofte slang der opstår, bliver brugt og forsvinder igen indenfor en ganske kort årrække. Men gamle slangudtryk kan pludselig og blive populære igen hvis en ny generation får øjnene op for det. Man hvad sker der med slangord?

Fra slangord til dansk ord

Det kan gå to veje med slangord. Enten går et slangord i glemmebogen og bliver næppe brugt igen, men muligvis husket, som eksempelvis knæhøj karse og bred ymer der var populær slang i 70’erne.

Men slangord kan også blive en så integreret del af sproget i befolkningen at det bliver et helt normalt ord at bruge. Eksempler på dette er slang som kælling, knallert og agurketid.

Uanset om slang bliver eller forgår så bliver mange slangord i dag optaget i den danske retskrivningsordbog og dermed godtaget som danske ord.

Eksempler på gammel dansk slang

Der er mange eksempler på gammel dansk slang, men herunder har jeg udvalgt nogle af dem jeg synes er sjovest og mest interessante.

Slangord og slangudtryk fra besættelsestiden

• Asfalt-Cowboy = Bybud på cykel.
• Brik-rosiner = Erstatningsrosiner, lavet af rabarber
• Cykelbarbér = Én, der skræller cykler, dvs. en cykelgummityv.
• De sidste dages hellige = Folk, som sent i krigen blev glødende patrioter.
• Det bløde = Sortbørsudtryk for sæbemærker.
• Det brune = Sortbørsudtryk for kaffemærker.
• Det varme = Sortbørsudtryk for brændselsmærker.
• Det søde = Sortbørsudtryk for sukkermærker.
• Elefantlorte = Formbrændsel fremstillet af tørv eller brunkul.
• Entreprenørmad = Særligt kostbare retter.
• Feltmadras = Pige, der gik med tyske soldater.
• Gaspjatte = Én, der frådser med gassen.
• Haw-Haw = “Davs” – slanghilsen anvendt mellem swingpjatter.
• Høvle = Swingpjatteslang: danse.
• Klip-Klapper = Træskosandaler.
• Klump! = En hilsen der betød – Kongen leve ud med pakket.
• Kort jern = Sabotørslang: pistol.
• Kældertræt = Gider ikke længere at gå i kælderen under luftalarm.
• Kvartpundskone = Husmor, der kun køber mindre portioner, fordi hun ikke har råd.
• Langt jern = Sabotørslang: gevær.
• Løbesod = Erstatningskaffe.
• Natdragt = Politiet bar hvide kapper under mørkelægningen.
• Organisere = Stjæle.
• Pløk = Sabotørslang: kugle.
• Pløkke = Sabotørslang: at nedskyde, likvidere.
• Pruh-bil, havremotor = Hest forspændt en bil.
• Røgdykker, violplukker = Mand, der samler cigaretskod op på gaden.
• Sabotørfrakke = Lys cotton-coat.
• Støjsender = Snakkesalig person.
• Taghusar = Husvagter, der blandt andet skulle kontrollere lofterne under luftalarmer.
• Vakleværn = Vagtværn.

Kilde: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/slangordbog-fra-besaettelsen/